forfatter: Barney Hoskyns
forlag: Faber & Faber Ltd., first edtion: 2009
udgave: paperback, Faber Social Greatest Hits edition (2019)
sprog: English
antal sider: 640
læst: okt.-nov. 2024
karakter: 😎4 / 5
En karrierebaseret biografi og et grundigt forsøg på at skildre Tom Waits' liv, også selvom manden selv ikke ligefrem har givet sit varmhjertede samtykke. Af den grund overvejede jeg først overhovedet ikke at købe denne bog, men til sidst fik min fascination af mandens musik mig til at tilvælge den for at se, hvorfor den er blevet beskrevet som 'det bedste studie af Tom Waits' af musikbladet Mojo, såvel som en række andre fine anmeldelser.
Jeg må erkende, at jeg læste disse +600 sider over ganske få gange. Det er virkelig en velskrevet og velkomponeret biografi - generelt set, for der er en til tider irriterende vægtning af stoffet. Kærlighedslivet fylder en del, nogle vil sikkert mene for meget, men Hoskyns afholder sig fra dissideret dyneløfteri. Hvad der synes som en ufærdig redigering er siderne om hans udgivelser. I starten fungerer det godt - der er gode passager om de enkelte studieudgivelser, men sidst i bogen er det som om denne del ikke har samme vægtning, og så bliver det til overfladiske betragtninger, som intet godt gør for helhedsindtrykket. på trods af Waits' egen udeblivelse, er der forholdsvist mange nære personers skildringer og kommentarer, som i sidste ende tegner et ret nuanceret billede med opture, nedture og turene midt imellem for denne store amerikanske kunstners lange og snørklede rejse inden for populærmusikken.
"Lowside of the Road - A life of Tom Waits" er bestemt en anbefaling værdig.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar